Bæredygtighed er på manges læber - og måske især når det gælder attraktioner. Et stigende antal af befolkningen og turister har indset, at oplevelsen har en afgørende indflydelse på verdens klima- og miljøudfordringer, og at vi skal til at opleve anderledes.

Flere kunder stiller krav og har fokus til bæredygtighed, hvilket også har indflydelse på fx oplevelser. Samtidig stiller virksomheder, som en del af deres miljø- eller CSR-politik krav om, at attraktioner tager stilling til bæredygtighed.

Undersøgelser bekræfter en grøn efterspørgsel

Flere undersøgelser fra bl.a. VisitDenmark viser, at turisterne og befolkningen har mere fokus på bæredygtighed og har forventninger til at virksomheder opfører sig ansvarligt og går foran. For det offentlige og mange virksomheder indgår miljømærker, som et kriterium for valg af møde- og konference sted. Man ender faktisk med at blive valgt fra, hvis det grønne ikke er på dagsordenen. Det ses især blandt erhvervsturister, efterfulgt af offentlige indkøbere, mens almindelige ferie og fritidsgæster også er kommet med på vognen. 

36,5 mio. tyske grønne idealister ønsker at rejse mere bæredygtigt

Ifølge en undersøgelse fra VisitDenmark, forventer 44 procent af tyskerne, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn i høj eller meget høj grad, vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg.