Det er ikke svært at ansøge om GREEN ATTRACTION - og I bliver hjulpet på vej i hele processen.

I starter med en samtale med sekretariatet eller jeres primære organisation.

Selve ansøgningsprocessen

  • Attraktionen får tilsendt materiale eller henter dem her på siden
  • Kriterierne gennemgås internt
  • Ansøgningsskema udfyldes
  • I får et konsulentbesøg, hvor I får rådgivning hvorefter kriterierne og stedet gennemgås
  • Der udarbejdes en videre plan
  • Skema med dokumentation indsendes 
  • Indstillingen sendes til en Jury, som træffer den endelige afgørelse om tildeling

Dokumentation

Med ansøgningen indsendes dokumentation, såsom miljøpolitik og -handlingsplan,  data om rengøringsprodukter og -procedure, affaldsplan, madspildsdokument, indkøbspolitik  og andet, der kan være med til at styrke jeres ansøgning. Se eksempler til højre eller nederst på siden.

Tidshorisont

Tidshorisonten for en mærkning (fra første kontakt til evt. godkendelse) varierer. Det afhænger af hvor langt virksomheder er nået i forvejen med ansøgningen, efterlevelsen af kriterierne og dokumentationen. Selve indstillingen og evt. godkendelse tager ofte ikke lang tid.

Kontakt til sekretariatet