vandrutchebane

Webinar om Danmarks nye miljømærke for attraktioner

Danmark har fået en ny og målrettet miljømærkningsordning for attraktioner, som hedder GREEN ATTRACTION. Et webinar for attraktioner den 25. april giver en introduktion til ordningen og information om, hvordan der ansøges.

En styregruppe med repræsentanter for DAZA, FFD, ODM, VPAC og HORESTA har i den sidste tid arbejdet på at udvikle en troværdig og målrettet mærkningsordning for attraktioner, som kan hjælpe museer, videnspædagogiske aktivitetscentre, zoologiske anlæg og forlystelsesparker med det bæredygtige arbejde og vise gæsterne vejen til dem, som gør en ekstra indsats.

GREEN ATTRACTION lanceres i den brede offentlighed i løbet af sommeren, og det er i løbet af foråret muligt at komme med i den første ansøgningsrunde og dermed med i lanceringen af ordningen.

Webinarer om kriterier og ansøgning den 25. april kl. 13-14.30

Da det er en ny ordning med mange nye kriterier, afholdes der et webinar, som guider jer gennem ansøgningsprocessen og kriterierne, og hvor det er muligt at stille spørgsmål.

Der vil i forbindelse med ordningen være råd, gode cases og inspiration, som I kan bruge - om enten I ønsker at blive mærket eller ej.

Tilmeld jer webinaret den 25. april kl. 13-14.30 hos Maria Nielsen på mni@horesta.dk.