sommerland-sjaelland

App hjælper forlystelsespark med oplæring og mere bæredygtig drift

Forlystelsesparker har mange sæsonarbejdere, som skal oplæres fx til at sike en mere bæredygtig drift af parkerne, Et testforløb i foråret 2020 med en digital onboarding-platform viste sig at være heldig timing.

I foråret 2020 faciliterede Dansk Kyst- og Naturturisme et testforløb med den digitale onboarding-platform Actimo, som Sommerland Sjælland deltog i. Testforløbet viste sig at være heldig timing for forlystelsesparken, der kunne benytte platformen i forbindelse med oplæring af sommerlandets sæsonmedarbejdere og sikre en mere bæredygtig drift. 

”Vi har især oplevet, at den digitale platform har styrket kommunikationen til vores medarbejdere og således også til vores gæster. Dels fungerer platformen som et sted, hvor vi nemt og hurtigt kan holde vores medarbejdere opdateret, og dels har den været afgørende for, at vi er nået i mål med oplæringen af de mange nye sæsonmedarbejdere, vi ansatte i foråret. Det har været uvurderligt i denne sæson, hvor corona har haft stor indvirkning på dagligdagen i parken,” fortæller Steen Christiansen, som er parkchef i Sommerland Sjælland.