Attraktion

Fjord & Bæltcentret

Kom med til en verden af unikke oplevelser med havets dyr. Fjord&Bælt tilbyder dagligt overraskende og interessante præsentationer med dyrene og oplevelsesfortællinger, der både beriger og gør dig klogere på havets blå univers. Klap en krabbe, kild en søstjerne, føl en fladfisk og gå på opdagelse på havbunden. Her må du se med fingrene!

Et hav af oplevelser på Fjord&Bælt. Her kan du altid komme tæt på, føle, røre og opleve gennem dine sanser. Lyt til fascinerende fortællinger, prøv kræfter med dyrene eller nyd familiesamvær i skønne omgivelser. 

Område

Fyn og det sydfynske øhav

Fyn bliver kaldt cykeløen pga. de 1200 km skiltet cykelruter i det smukke og alsidige landskab. Besøg de velbevarede købstæder, de 123 slotte og herregårde og lad dig friste af lokale fødevarer og sublime restauranter – det hele omkranset af et hav fyldt med 100 øer.

Odense er fyldt med smukke parker, romantiske haver og rekreative områder som udendørs fitnesslegepladser. 

På Fyn får du gode råvarer, kød fra glade dyr, lokalt brygget øl og vin, karakteristiske oste og udsøgte specialiteter, der kan nydes på en af de kulinariske ruter eller på en af de hyggelige madmarkeder.

Ud over Odense som er Fyns største by finder du hyggelige byer som Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Bogense og Middelfart.